Sådan virker et solcelleanlæg – komponenter, montering, produktion og ordforråd

Otte minutter til at forstå, hvad det handler om: komponenterne, monteringsmåderne, hvad der får produktionen til at variere, og de ord, du møder i tilbuddene.

Paneler, inverter, måler: hele kredsløbet

Vælg en anlægstype: diagrammet viser det nødvendige udstyr og strømmens vej fra taget til dine stikkontakter.

    kWp og kWh: forvekslingen nummer ét

    kWp (kilowatt-peak) måler anlæggets størrelse, ligesom en motors slagvolumen: 1 kWp er cirka to paneler og 5,5 m² tag. kWh måler den energi, der reelt bliver produceret eller brugt — det, din leverandør fakturerer. Mellem de to tæller kun ét tal: det specifikke udbytte, altså hvor mange kWh ét kWp giver, dér hvor du bor, på et år. Fra Helsinki til Valletta svinger det allerede med en faktor to.

    Det samme panel giver mere end dobbelt så meget på Malta som på Island. Derfor kan man aldrig tale om solcellers rentabilitet uden at sige, hvor man bor — heller ikke inden for Europa.

    Det, der får produktionen til at svinge

    Ved samme specifikke udbytte er to tage ikke lige gode: orientering, hældning og skygge gør forskellen. Flyt skyderne: kurven viser den producerede effekt i løbet af dagen – om vinteren, i overgangssæsonen og om sommeren, på din breddegrad.

      På den sydlige halvkugle er det omvendt: dér giver nord mest. En øst-vest-opdeling taber omkring 15 % over året, men spreder produktionen ud over dagen — det hæver egetforbruget og opvejer ofte tabet.

      Skygge: hvorfor så lidt koster så meget

      Cellerne i et panel sidder i serie: strømmen bestemmes af den mindst belyste celle. En lille skygge bremser derfor en hel gruppe celler, og på en strenginverter kan hele panelet blive koblet fra. Flyt skyggen, og se hvad der er tilbage.

        Klassisk streng (paneler i serie)
        Mikroinvertere eller optimerere

        Forenklet model: tre paneler med hver tre bypassdioder; skyggen er tæt i midten og lettere ved kanterne.

        Over året koster en skorsten på et anlæg med otte paneler typisk 10 %; mikroinvertere henter 4 til 12 % tilbage afhængigt af skyggen (NREL-målinger). Vinterskygger vejer kun lidt: det er dem fra april til september, mellem kl. 10 og 16, der skal undgås.

        Hvorfor hældning og halvkugle betyder noget

        Et panel producerer mest, når strålerne rammer det vinkelret. Men middagssolen står ikke lige højt på alle breddegrader og årstider: at hælde panelet er at vende det derhen, hvor solen oftest står. Træk i skyderne.

        Til venstre udsigten fra jorden: middagssolen, panelet og den andel af strålerne, det fanger, sammenlignet med et fladt panel. Til højre årsagen: Jordens akse, der hælder 23,4°, får solen til at stige og falde gennem året, jo mere, jo længere man er fra ækvator.
        • 1Jo længere fra ækvator, jo lavere står solen – og jo stejlere skal panelet stå for at se den lige i øjnene. Den ideelle hældning over året svarer nogenlunde til breddegraden, lidt mindre for at favorisere sommeren.
        • 2Et kompromis, ikke et absolut. Mellem 20° og 45° mister man sjældent mere end 5 % i forhold til det ideelle: behold tagets hældning. Fladt mister man 10 til 15 %, og regnen renser dårligere.
        • 3På den sydlige halvkugle vender alt om: middagssolen står i nord, panelerne vender mod nord, og den mest produktive måned er december. Ved ækvator skifter den side efter årstiden – et næsten fladt panel klarer sig bedst.

        Fra sollys til måler: det, der går tabt undervejs

        Et panel, der er mærket 1 kWp, leverer næsten aldrig 1 kW. Mellem effekten på mærkepladen og den strøm, der når frem til måleren, ligger en række velkendte tab; summen af dem hedder performance ratio.

        En performance ratio på 80 % er normen på et ordentligt anlæg, og det er allerede regnet med i tallene her. Til gengæld kan et træ eller en skorsten, der skygger for en del af anlægget, alene koste 10 til 30 % mere.

        Ordene, én linje til hvert

        Nu har du ordene. Lad os se, hvad det giver hos dig, med dine egne tal.

        solarpanelcost Gratis beregner, uden tilmelding Åbn den fulde beregner