Metode og kilder – hvor tallene kommer fra, og hvordan de sættes sammen

Denne beregner er ikke en sort boks. Hvert beløb, der vises, kommer fra en eksplicit beregning på offentlige data, som du selv kan efterprøve. Her er hvilke data det er, og hvad de bruges til.

Produktionen

Udgangspunktet er landets specifikke udbytte: det, et kilowatt-peak paneler producerer på et år med optimal hældning og orientering, målt i kWh/kWp/år. Referenceværdierne kommer fra PVGIS, Europa-Kommissionens værktøj, krydstjekket mod Global Solar Atlas.

Indtaster du en adresse, kalder beregneren to åbne klimadatabaser — ERA5-arkivet hos Open-Meteo og NASA POWER-klimatologien som reserve — for at hente den indstråling, der faktisk er målt på netop det punkt, og erstatter landsgennemsnittet med den lokale værdi. Derfor giver det samme hus ikke det samme resultat i Skagen og i Gedser.

Orientering og hældning giver derefter en faktor fra 0,45 (stik nord, stejl hældning) til 1,00 (stik syd, optimal hældning). Den optimale hældning beregnes ud fra din breddegrad og er ikke et fast tal.

Egetforbruget

At producere er ikke det samme som at forbruge. Den del af produktionen, du bruger på stedet — egetforbrugsandelen — afhænger af forholdet mellem det, du producerer, og det, du forbruger, og af hvornår på dagen du forbruger.

Beregneren bruger k ÷ (k + produktion ÷ forbrug), hvor k er 0,80 hvis du især forbruger i dagtimerne, 0,45 ved et jævnt fordelt forbrug og 0,28 om aftenen og natten. Det er en klassisk form, kalibreret efter belastningskurver for boliger: jo større anlægget er i forhold til behovet, jo kraftigere falder den andel, der bruges direkte. Netop derfor giver det næsten intet at overdimensionere uden batteri.

Med batteri henter en anden beregningsrunde overskuddet fra soltimerne, begrænset af den installerede kapacitet og af aftenens behov.

Omkostningerne

Et anlæg koster ikke proportionalt med sin effekt: de faste udgifter — kørsel, stillads, inverter, nettilslutning, projektering — fordeles på mere, når anlægget vokser. Beregneren tager udgangspunkt i en referencepris i €/kWp for hvert land og lægger derefter en faldende koefficient oven på: 1,35 under 3 kWp, 1,15 fra 3 til 6, 1,00 fra 6 til 10, 0,80 fra 10 til 50, derefter 0,65 og 0,55.

Montageform og tagtype justerer resultatet: montering på tegl koster mere end på ståltag, og ballasteret montering på fladt tag mere end på jorden. Monterer du selv, tælles kun materialerne med, tillagt 4 % til smådele.

Referencepriserne for de seks dokumenterede lande er kalibreret efter kilderne nedenfor. For de øvrige lande er der tale om størrelsesordener, som bør bekræftes med et lokalt tilbud.

Elprisen og værdien af overskuddet

Prisen pr. kilowatttime er Eurostats, serie nrg_pc_204, husholdninger i båndet DC (2.500 til 4.999 kWh om året), inklusive alle afgifter, andet halvår 2025. Det er den eneste serie, der reelt kan sammenlignes på tværs af lande.

Værdien af det overskud, der sendes på nettet, er udtrykt som en andel af denne detailpris, og den flytter sig hurtigt. Frankrig gik i juni 2026 fra en præmie til egetforbrug og en komfortabel afregningspris til én enkelt sats på 1,1 c€/kWh. Holland mister salderen den 1. januar 2027. De anvendte værdier sigter mod den ordning, der vil gælde for et anlæg, som sættes i drift nu, set over hele dets levetid — ikke den ordning, der er på vej ud.

Rentabiliteten

Tilbagebetalingstiden er det antal år, hvorefter de akkumulerede besparelser dækker investeringen. Den interne rente er beregnet over 25 år, med en degradering af modulerne på 0,5 % om året og en stigning i elprisen på 2 % om året.

Ingen offentlige tilskud indgår i beregningen: de ændrer sig for ofte og afhænger for meget af din situation. Landesiderne beskriver dem én for én. Det viste resultat er altså et gulv, som de tilskud, du har ret til, kun kan forbedre.

Det, denne beregner ikke gør

  • Den modellerer ikke skygger: et træ, en skorsten eller en nabobygning kan tage 5 til 30 % af produktionen.
  • Den siger intet om dit tags tilstand eller om, hvor meget det kan bære.
  • Den medregner ingen tilskud og heller ikke den reducerede moms, du eventuelt kan få.
  • Den erstatter hverken et teknisk besøg eller et underskrevet tilbud. Det er en størrelsesorden, så du kan se, om projektet er værd at grave i, og så du ikke møder en sælger uforberedt.

Kilderne

Alle data nedenfor er offentlige og kan efterprøves. Den angivne dato er datoen for den version, der er brugt.

  • PVGIS 5.3 — Commission européenne, Centre commun de recherche. Productible de référence par pays.
    re.jrc.ec.europa.eu
  • Global Solar Atlas — Banque mondiale / Solargis, données v2.2 jusqu'à 2025. Recoupement du productible.
    globalsolaratlas.info
  • Open-Meteo Archive (ERA5) — Irradiation mesurée au point saisi, appel en direct depuis votre navigateur.
    open-meteo.com
  • NASA POWER — Climatologie mensuelle de secours quand ERA5 ne répond pas.
    power.larc.nasa.gov
  • Eurostat nrg_pc_204 — Prix de l'électricité, ménages bande DC (2 500–4 999 kWh/an), toutes taxes comprises, 2e semestre 2025.
    ec.europa.eu/eurostat
  • IEA-PVPS — National Survey Reports, prix des installations résidentielles par pays.
    iea-pvps.org
  • NREL — « Photovoltaic Shading Testbed for Module-Level Power Electronics », 2012 : gain annuel des micro-onduleurs sous ombre légère, moyenne et forte, mesuré sur une soixantaine de toits.
    docs.nrel.gov
  • Bruxelles Environnement — « Le photovoltaïque, module 4 : facteurs influençant la production » : mécanisme des cellules en série, exemple chiffré d'une cheminée, poids des ombres d'hiver, espacement des rangées.
    environnement.brussels
  • Fraunhofer ISE — « Aktuelle Fakten zur Photovoltaik in Deutschland », version du 20 août 2026.
    ise.fraunhofer.de
  • Sources nationales — CRE et EDF OA (France), Bundesnetzagentur et BDEW (Allemagne), ARERA et GSE (Italie), IDAE et Red Eléctrica (Espagne), ACM et Milieu Centraal (Pays-Bas), CWaPE, Fluvius et Brugel (Belgique). Détail et dates sur chaque page pays.

solarpanelcost Gratis beregner, uden tilmelding Åbn den fulde beregner